Lyttede jeg ikke til min krop?
Så jeg ikke det komme?
Stoppede jeg ikke?
Som du sikkert har registreret har jeg været fraværende på mine sider et stykke tid. Det er der en helt enkel årsag til.
Jeg har været ramt af stress og har måtte trække stikket. Jeg har måtte sige fra på mit arbejde.
Det har været svært at se det komme og alligevel ikke. Jeg har gennem de sidste måneder arbejdet rigtig meget, været presset og slet ikke mærket mig selv. Når jeg kigger tilbage kan jeg godt se jeg skulle have været mere opmærksom. Men af skade bliver man klog eller gør man?
Mistede mig selv
Jeg mistede mig selv, jeg blev kort for hovedet, trak mig på arbejdet, lukkede døren, havde svært ved at se det gode og positive der er i livet, jeg begynde at snerre at folk, blive vred over små ting. Alle tegn på at der er noget galt.
Jeg fik et kraftigt vink med vognstangen en torsdag morgen. Jeg kontaktede min læge for at få dem til at lytte på mig. Det ville de ikke men i stedet sendte de en ambulance for at køre mig på sygehuset med et tårn højt blodtryk.
Hold da op hvor fik jeg lige en øjenåbner. Så bliver det pludselig virkelighed. Der er gået mange tanker gennem mit hoved efterfølgende og har egentlig godt set det komme, men bare ikke reageret på det.
Det er nok skubbede til det hele var en mail om at få flyttet nogle planter. Oven i alt det andet jeg boksede med så var det dråben der fik det hele til at flyde over. Naturligvis var mailen i sig selv ikke det værste, men fordi jeg var så presset i forvejen, var den dén, der væltede korthuset.
Efter et par dage på hospitalet blev jeg sygemeldt. De første dage tænkte jeg – det kommer jeg hurtigt igennem men, nej i uge to blev jeg virkelig ramt meget mere end jeg egentligt først troede.
Hvad har jeg gjort?
Fra dag 1 har jeg haft fat i en rigtig god kollega som har hjulpet mig med de dybe samtaler, masser af gode vitaminer, mineraler og urter. Heldigvis har jeg selv fundet de rette vitaminer m.v., men det er altid godt at have en til at kigge over skulderen om det nu også er klogt det jeg har valgt.
Mit nervesystem var i højeste alarmsystem sammen med blodtrykket. Det er nu heldigvis normaliseret.
Jeg har arbejdet med mig selv, har haft faste rutiner hver dag. Fik en plan hvor jeg hverdag inden kl. 10 skulle have gået en tur. Dokumenteret med billedet og en lille status på hvordan jeg havde det.
Det at gå en tur var voldsomt trættende og jeg sov rigtig meget de første mange dage.
Jeg har set en masse fjernsyn, hørt lydbøger men også været stille.
Jeg har brugt mine bevidsthedskort til at få fokus på de enkelte ting og ord som gør mig glad. Ting der har betydning for mig og ord/sætninger der har givet stof til eftertanke.
Jeg er på vej
Jeg er heldigvis på vej tilbage til mit normale liv igen, men det har været en hård omgang, der har fået mig til at tænke over hvad jeg vil med livet. Det er alt for tidligt at gå bort og slet ikke på grund af et arbejde.
Jeg laver ingen overilede handlinger hvor jeg træffer en masse beslutninger, jeg måske senere fortryder.
Jeg starter langsomt op på arbejdet og tager det med ro. Glæder mig til at komme i gang igen.
Har du lyst til at læse flere omslag om at være opmærksom på dig selv, kan du læse videre i bl.a. et opslag om at Huske at prioritere dig selv, Det sværeste ord i hele verden og At overhøre din krops signaler.
Pas godt på dig selv. Stop op og mærk efter hvordan du har det.
Du skal altid være opmærksom på dit helbred. Søg altid professionel rådgivning, hvis du er i tvivl.
Læse evt. mere her om mine behandlinger.