For fire måneder siden besluttede jeg mig for, at jeg ville ændre mit liv.
Jeg var træt af at have tilsidesat mig selv og de konsekvenser det har fået. For mange kilo og ikke mindst at jeg ikke orkede noget.
Har haft rigtig mange undskyldninger for ikke at gøre noget. Ofte har jeg sagt til mig selv, på mandag.
Jeg besluttede mig for at det skulle være slut. Derfor sagde jeg til mig selv:
”Jeg kan. Jeg vil. Jeg gør det”
Hvad har jeg gjort
Jeg har hyret en personlig træner og der er nu gået fire måneder, hvor jeg har trænet ca.2 gange om ugen.
Det har fungere fint og jeg er blevet ”afhængig” af træningen.
De sidste uger op til ferien har jeg også været ude og cykle en tur om ugen på mellem 20 og 25 km.
Jeg har virkelig nydt det. Der er faktisk kun en enkelt gang hvor jeg tænkte åh i dag gider jeg ikke. Men jeg gjorde det. For hvem andre end mig selv snyder jeg.
Det træningen har gjort for mig er, at jeg har fået mere energi. Jeg har fået mere overskud og er ikke så træt i hverdagene mere.
Mit humør er blevet meget bedre og ting er bare blevet nemmere for mig. Jeg har selvfølgelig taget en del muskler på. Var faktisk i rigtig dårlig stand.
Jeg har ikke tabt mig på kiloene, men tabt mig på centimeter. Det lyder mærkeligt, men sådan er nu det.
Jeg nyder også livet
Jeg har holdt sommerferie i 2 uger og optil ferie været syg, hvor jeg ikke har trænet. Jeg har givet mig selv plads til at være på festival og en tur i Normandiet og der er ikke blevet sparet på noget. 😉
Det betyder meget for mig, at jeg ikke slår mig selv oven i hovedet og giver mig plads til at leve.
Jeg er i gang med træningen igen og nu kommer jeg også kosten på. Jeg begynder at kigge ind i hvad jeg spiser.
Her har jeg også hentet lidt hjælpe fra min personlig træner. Han har givet mig nogle opskrifter som jeg bruger. Jeg arbejder selv videre med opskrifterne og udarbejder selv nogle og finder andre som passer på de grundprincipper som træneren har lagt.
Det har været vigtigt for mig ikke at starte op på det hele på en gang. Det giver mig tid til at få indarbejdet nye vaner og rutiner som kan blive til varige ændringer. Det er for mig den bedste løsning for at kunne holde fast.
Jeg har før kastet mig ud i flere ting på en gang. Det duer bare ikke. Der skal rigtig lang tid til at ændre en vane uanset om det er en god eller dårlig vane.
Hvad så nu
Jeg fortsætter træning, kigger på min mad og bare nyder at jeg er være i gang.
Hvis du som mig også har svært ved at komme i gang, bare vil vide mere om hvordan jeg har gjort eller gerne vil i gang men ikke kan, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Kan med fordel læse opslagene JEG VIL. JEG KAN. JEG GØR DET.
Så du kan se tankerne bag hvorfor.
Vaner er svære at ændre “Vaner – Du kan mere end du tror’“
Du skal altid være opmærksom på dit helbred. Søg altid professionel rådgivning, hvis du er i tvivl.
Læse evt. mere her om mine behandlinger.