Når et år løber ud og jeg begynder at tænke frem mod det næste år, har jeg altid en forventning til at det nye år bliver et godt år med masse nyt eller bare et år uden udfordringer som året før.
2023 startede fint ud, men allerede sidst i januar gik det skævt. Jeg blev sygemeldt med stress. Egentlig havde jeg set det komme, men lyttede ikke før der holdt blåblink i indkørslen. Den oplevelse fik mig til at stoppe op og tænke over hvad fremtiden skulle bringe. Et var sikkert jeg kunne ikke fortsætte på samme måde – så noget måtte jeg gøre. Men hvad vidste jeg ikke.
Jeg meldte mig ud i en måned, hvor jeg havde den bedste kollega omkring mig til at guide og vejlede mig. En langsom opstart fungerede super fint og alt var rigtig godt lige indtil……
En ulykke kommer sjældent alene
I min familie er vi blevet ramt af alvorlig sygdom. Det sætter mange tanker i gang. Hvad sker der? Hvad kommer der til at ske? Og ikke mindst hvordan takler vi udfordringerne. Det har virkelig sat en masse tanker i gang hos mig. Hvordan kommer vi gennem dette, hvem kan vi søge hjælpe hos og mange 1000 andre tanker. Jeg føler vi blev efterladt på perronen uden at få den hjælp der skal til. Livet bliver vendt på hovedet på flere måder.
Midt i kaos fik jeg en skøn tur til Paris med min datter. En tur som vi overvejede at aflyse men blev opfordret til at tage på. Det blev et dejligt pusterum midt i kaos.
En længe ventet ballontur som jeg havde fået i fødselsdagsgave ventede forude. Det var et lys i mørket som jeg bare ventede på. Desværre blev turen ikke til noget. Det blev til 4 aflysninger og ingen tur i 2023. Det var en tur jeg virkelig havde glædet mig til. Til at komme op i intetheden og bare være i nuet og nyde det. Jeg håber min ballontur bliver til noget næste år.
Jeg glædede mig til sommeren, men også den blev noget anderledes end jeg havde forventet. Ferien blev holdt i regnvejr, men det kan jo også noget. Det er jo kun påklædningen der fejler noget. Det var egentlig her jeg skulle hente fornyet energi, men det blev ikke til så meget med optankning af energi.
Løb tør for energi
Det betød, at jeg var træt og løb tør for energi da jeg kom tilbage på arbejde. Pludselig stod jeg midt i en personlig krise som jeg aldrig har stået i før. Jeg vidste ikke hvad der var op og ned og var så træt at jeg sov så snart jeg kom hjem fra arbejde. En oplevelse jeg ikke på nogen måde vil ønske for andre. Jeg stod alene midt i kaos. Jeg skulle grave dybt i mig selv for at finde energien frem og fortsætte. Jeg følte jeg stod med et valg. Enten at gå ned eller holde mig oppe og fortsætte. Jeg valgte at forsætte, men der skulle ske noget andet. Hvad havde jeg ikke tænkt.
Intet er skidt ude at det også er godt
Men intet skidt uden at der også kommer noget godt. Inden for en uge, sidst i november og først i december, fik jeg nyt job og var til eksamen, hvor jeg fik et super fint 12-tal i Personalejura og HR.
Selv om jeg er midt i kaos så betød det virkelig meget at jeg blev anerkendt med nyt job og en fin eksamen. Det har givet lys midt i alt det mørke og fornyet energi til at tage hul på et nyt år og nye tider, hvilket jeg ser frem til med glæde. Det at gøre noget andet og nyt, at møde nye mennesker og nye omgivelser kan bare noget godt – specielt for mig.
Jeg laver ikke nytårsforsæt, da jeg altid vil banke mig selv i hovedet, når jeg ikke formår at holde dem. Men jeg vil se frem til nyt job, nye muligheder og ikke mindst en sidste skøn tid men et kært familiemedlem.
Skulle du have fået lyst til at læse om nytårsfortsæt så har du mulighed her.