Persille – (Petroselinum crispum) Nordens krydderi eller Tivoli drys som det også kaldes
Persille findes i rigtig mange haver og bliver brugt meget i køkkenet. Jeg har selv rigtig meget i haven og høster af den næsten hele året. Når der er rigtig meget klipper jeg det meste af, så der kommer nyt og frisk. Det jeg klipper af fryser jeg ned. Mere om det længere nede i opslaget.
Indeholder en del vitaminer, mineraler og antioxidanter. Bl.a. A-vitamin, C-vitamin, B-vitamin, kalium, calcium, jern m.fl. og med til at fremme optagelsen af næringsstoffer. Faktisk har persille 7 gange mere karotin (som omdannes til A-vitamin i kroppen) end gulerødder og mere C-vitamin end solbær.
Hvor kommer det fra
Persillen er oprindeligt en middelhavsplante og kulturplante. Det vil sige en plante som via dyrkning og forædling har ændret sig til egnede menneskelige formål og varianter f.eks. glatbladet/bredbladet persille, kruspersille, persillerod og selleripersille.
Persille kom formentlig til Danmark i 1300-tallet angivet sammen med munke som lægeurt. I gamle dage var særligt roden og frøene der blev brugt til behandling af fnat, spedalskhed, øjenlidelser, blær-/nyresten urinvejsbetændelse, nyrelidelser og som livmodersammentrækkende efter fødsler, Saften brugte man til at rense snitsår med for at undgå infektion.
I antikken blev det brugt som elskovsmiddel. Under første verdenskrig blev persillethe brugt til diarre og nyrebesvær blandet soldaterne.
I dag bruges persille særligt i madlavningen. Stegt flæsk og persillesov er nok det mest kendte men også som drys på kartofler, pynt på maden og i smoothie.
Udseende
Smuk velduftende plante med en smuk grøn farve som kan blive op til 30-70 cm høj. Den er to- eller flerårig. Kræver en del vand og rette ph-værdi i jorden.
Som nævnt findes der flere forskellige udgaver af persillen
Bredbladet persille har en kraftig smag – nem at gøre ren.
Kruspersille smager ikke så kraftigt, men super smuk som pynt. Lidt vanskeligere at gøre ren.
Persilleroden – er egentlig en rodfrugt og bruges som sådan. Har man persillerod i have kan toppen bruges som erstatning for persillen.
Hvad kan den bruges til
Persillen kan bruges i madlavningen som aroma og smagsforstærker, pynt og krydderi. Persille er en krydderurt og bruges mest om rå, til pynt, som et sundt grønt drys på maden. I smoothies og som juice.
Min juice indeholder økologisk bredbladet persille, æbler og citron.
Persillen har en del egenskaber men jeg bruger den vanddrivende effekt det giver.
Det er også godt til at stimulerer appetitten, fremmer optagelse af nærigstoffer og letter fordøjelsen.
Persille indeholder klorofyl som er godt mod dårlig ånde. Derfor er der også en gængs råd om at spise persille når man spiser hvidløg dette for at undgå hvidløgsånden.
I min have har jeg el del persille som jeg plukker af i løbet af året. Faktisk kunne jeg i november måned sidste år plukke frisk persille som jeg pakkede og kom i fryseren.
Nu er vi nået til det tidspunkt på året hvor jeg høster det persille jeg har stående. Jeg skylder det og pakker i små poster som jeg fryser ned.
Når jeg skal bruge det frosne persille tager jeg posen og knuser posten mens det er frosset, så skal jeg ikke hakke det, hvis det er jeg skal bruge det til fx persille sovs.
Det kan også hakkes inden frysning og pakkes i små poster eller i isternings bakker.
Det er også muligt at tørre persillen. Det kan gøres ved at lægge det i ovnen ved 40-45 grader ca. 1 time – det skal være helt tørt inden det puttes på glas eller det kan tørres i buketter i det fri. Jeg foretrækker at større det i min dehydrator.
I min klinik bruger jeg ofte urter og her kan persille indgå. Har du brug for mere information om hvad urter, vitaminer og kost kan eller har du brug for en konsultation kan du læse mere om hvad jeg tilbyder ved at følge linket behandlinger.
Litteratur jeg har haft glæde af i forbindelse med udarbejdelse af dette indlæg
Politikens bog om naturlægemidler
Den store bog om urter
Min egen erfaring med brugen af persillen.