Er det en kamp om hvem der er bedst? Nej det er det selvfølgelig ikke, men det er en naturlig del af livet.
Nå, men først handler det om noget meget større. Jeg er blevet FARMOR igen – nøje, hvor er det skønt.
Jeg elsker titlen, men ikke alle har det sådan.
Men puh – farmor for 2. gang– er jeg blevet så ”gammel”?
Tankerne løb gennem hovedet og puh hvor blev jeg lige med et gammel. Nej det gjorde jeg selvfølgelig ikke.
Jeg elsker at være Farmor. Det kan bare noget.
Jeg har glæder mig så utroligt meget til at være farmor til nr. 2 også. Jeg er Farmor til 2 dejlige drenge som har hvert sit sind. Så dejligt at børn ikke er ens. Det giver mulighed for at gøre noget forskelligt med dem.
I forbindelse med min fars død, har jeg været gennem en masse gamle billeder og her dukkede min egen farmor op. Uh tænkte jeg, er jeg nu så gammel? For når jeg ser på min farmor, så er det en dame med paryk, gammel og med gebis. Ordet gammelt i denne sætning betyder formentlig en alder omkring de 50-60 år, hvilket i min verden i dag ikke er gammelt, men det var det den gang.
Sådan tænker børn i dag om folk over 30 år eller yngre. Det gjorde jeg også selv da jeg var barn. Helt naturligt.
Nå jeg har så fået bundfældet det, at jeg igen er blevet farmor, så må det endelig ikke opfattes negativt.
Hvem er jeg som farmor
Når jeg kigger tilbage på min farmor, så kommer jeg til at tænke på, hvilken slags farmor er jeg?
Den Flyvende farmor som Jytte Abildstrøm der stikker af med barnebarnet, laver sjov og ballade?
Eller i den helt anden boldgade fra filmen Min farmors hus, hvor Bodil Udsen er en skrappe og dominerende farmor? Hvor passer jeg ind?
Jeg tror jeg har fundet min farmor rolle. Jeg er hende der tager børnene med på tur, gerne i teater som er er et stort hit hos den store. Jeg er allerede i gang med at finde ud af hvornår og hvilke stykker vi skal se her henover vinteren.
Jeg har fundet ud af, at jeg er den, hvor man kan komme og være, uden de store armsving og bare hygge sig. Det er her vi skaber de dejlige stunder, hvor vi læser, bygger med lego og lave togbaner i hele stuen. Et fristed hvor der er plads.
Overskygges Farmor af Mormor?
Men rollen som farmor er ofte overskygget af mormor.
Jeg vil være støttende og på ingen måde gemme mig, men være tilbagetrukket og ikke mase på.
Det er som hovedregel altid mormor der bliver gået til når der skal hentes råd og vejledninger med børnene.
Ofte tales der om, at der er en form for forskelsbehandling mellem farmor og mormor. Her tror jeg ikke det er bevidst fra moderens side at tænke sådan. Det er helt naturligt at gå til sin mor, når man er usikker og sårbar, hvilket ofte er det der sker når et nyt lille væsen kommer til verden.
Mor giver tryghed, det er der vi går til når vi er usikre, kede af det og/eller bange. En datter går til sin mor og en søn går også til sin mor.
Jeg kan selv huske det, da begge mine børn var små. Jeg gik til min mor for at hente hjælp og hun var der altid.
Hvad kan jeg som farmor så gøre for at få en plads hos min børnebørn?
Det kan jeg ved at have et godt forhold til min svigerdatter. Hvilket jeg selv syntes jeg har.
Jeg vil være åben og spørgende, og ikke en udfrittende svigermor.
Jeg skal heller ikke på nogen måde demonstrere min ret som farmor, som mange gør. Det kan hurtigt blive en kamp om hvem der har fortrinsret til børnene. Det ønsker jeg ikke at være en del af.
Som vorherre en gang sagde ”lade de små børn komme til mig”. Det vil jeg gå med. Lad de små komme til mig når de vil, kan og har lyst.
Jeg elsker at være farmor.
Det er det bedste i verden.
