Det klør og kradser

Er du ved at gå ud af dit gode skind?

Foråret er kommet og Pollen er over os. Ifølge kalenderen er det stadigvæk vinter.  Men allerede nu begynder dine øjne at blive irriteret og røde, næsen løber og du er begyndt at nyse. Hvorfor nu det?

Det er fordi, der allerede nu er registreret pollen i luften fra Hassel, El og Elm.

Det betyder, at du NU skal i gang med forebyggende  mod høfeber/pollenallergi. Det kan du fx gøre med rød solhat (Echinacea purpurea rod) og citronmelisse (Melissa officinalis). Sammen med Zoneterapi, kosttilskud som et stærkt vitamin- og mineral præparat samt b- og c- vitaminer.  Kosten har også stor betydning. Forskelige homøopatiske midler kan også hjælpe dig, så du ikke bliver så irriteret.

Hvornår

Høfeber/pollenallergi opstår hovedsageligt i foråret, hvor der er mange pollen i luften og dermed sæsonbetonet. Pollen spreder sig når planterne skal bestøves. Det spredes med vinden, hvorfor det i periode vil kunne ses i luften som gulligt støv.

De mest almindelige planter der giver høfeber/pollenallergi er hassel, elm, birk, el, græs og bynke, men også blomster, støvmider og skimmelsvamp kan give høfeber/pollenallergi.

Da det er sæsonbetonet spreder det sig over flere måneder i foråret. Starttidspunkt vil være vanskeligt at sætte, da det er meget forskellige fra år til år hvornår foråret starter.

Sæsonen afhænger af hvilke typer man er overfølsom overfor, men for enkelte personer kan sæsonen være meget lang, hvis der er flere af planterne der er overfølsomhed overfor.

Der er meget store udsving på hvornår de forskellige planter begynder at afgive pollen. Hassel, elm og el har Astma og Allergiforbundet allerede målt i luften.

Fx kommer birk sidst i marts og frem til juli, græs fra april og til der ikke skal slås græs mere og til sidst bynke som starter sidst i juni og til oktober. Men som tidligere skrevet er det meget forskelligt fra år til år, hvornår de enkelt planter starter.

Er der en høfeber/pollenallergi over for birk, græs og gråbynke kan der også være tale om en krydsreaktion på en stribe af fødevarer. Fx hvis man er allergisk over for birk skal man være opmærksom på fx disse fødevarer, grønne æbler, blommer, ferske, mandler, kartofler samt andre planter som el, hassel, elm, bøg og ask. Listen er lang. Er der tale om græs er listen ikke lang og der er tale om fx ærter, melon og appelsin. Ved gråbynke skal opmærksomheden være på fx banan, purløg, persille, krysantemum og meget mere.

Behandling skal ikke kun være med antihistaminer som dæmper symptomerne. Det er vigtigt at finde ud af hvilket stof der ikke tåles. Der skal være fokus på maden, så man undgår krydsallergi, særlige fokus på mineraler, antioxidanter, fedtsyrer og forskellige urter samt mælkesyrebakterier.

Gode råd

Gode råd til at forhindre gener ved høfeber/pollenallergi, kan være at tage solbriller på ved udendørs aktiviteter, lade være med at slå græs, undgå at spise udendørs til frokost, idet der oftest er flest pollen i luften midt på dagen. Hold øje med pollentallene via DMI.

Skal der være en udluftning af huset skal det være meget tidligt om morgenen eller meget sen aften. Inden man går i seng, kan man tage et bad for at skylle pollen ud af håret og af kroppen.

Kontakt en Biopat/Naturopath og zoneterapeut, der kan hjælpe med at finde årsager til allergier og eventuelle skjulte problemer. Du kan læse mere om hvordan jeg som Biopat/Naturopat arbejder her