Det at sige Nej er rigtigt svært for mange.
Men hvorfor er det nu så svært?
Det kan handle om, at mange af os oplever at vi er bange for at gøre andre kede af det eller vrede når vi siger nej.
Men vi ved det jo egentlig ikke, hvordan reaktionen er når vi siger nej, for vi gør det sjældent og kender derfor ikke reaktionerne.
Det at sige nej, er at sætte grænser og det kan være meget grænseoverskridende de første gange. Særligt hvis det ikke er noget der har været brugt tidligere.
Hvorfor nu det?, jo vi er bange for at blive afvist, hvis vi siger nej. Vi gør alt for at andre kan lide os og ikke gøre dem vrede og kede af det ved vi at sige nej.
Nej får os til at have dårlig samvittighed, fordi vi prøver at tilgodeser os selv og vores egne behov og ikke andres behov som tidligere.
Hvor ofte har du ikke oplevet at det eneste du kunne tænke dig, er at lægge dig på sofaen når du kommer hjem fra arbejdet?
Sikkert mange gange, men det sker bare ikke. For inden du overhovedet er når hjem har du sagt ja til en invitation til fx biografen med din bedste ven/veninde eller du har sagt ja til at køre børn til sport selvom det var andre der havde den tjans.
Det, at vi siger ja til de ovenstående eksempler handler om, at vi har svært ved at sige nej. Vi er bange for at gøre andre kede af det ved at sige det svære ord nej.