Aronia eller Aronia Melancorpa faldt jeg over i min søgen efter spiselige planter til min have. Da jeg så den, tænke jeg den vil se flot ud i min have, fordi den har et smukt farvespil hele året. På dansk går planten under navnet surbær. Det er ganske vist at de er sure, det er de sureste bær jeg længe har smagt. Bærrene er rige på antioxidanter.
Oprindelse
Oprindelig kommer Aronia fra Nordamerika, hvor de vokser i sumpe og skove langs den østlige kyst.
Det er en meget gammel plante som omkring år 1900 blev bragt til Rusland af en botaniker, som ville prøve at krydse det sure bær med lidt sødere bær for bedre at udnytte det. Det lykkedes ikke helt, men de opdagede her at planten er meget hårdfør.
Jicarilla Apache, nordamerikansk indianer, brugte Aronia bær til at lave mel og småkager. Kagerne har lang holdbarhed og de kogte efter behov kagerne og siede saften fra for at drikke den.
Bærerne blev også brugt som nødrationer og rejseproviant, ved at tørrer bærerne, blandet med fedt, andre bær og tørret kød.
En anden indiansk stamme Potawatomierne bruge også de vilde bær til at lave te.
Det er ikke et ukendt bær. Kineserne og indianerne har brugt dem i gennem mange hundrede år til at helbrede og forebygge sygdomme.
Udseende
Det er en busk som kan blive op til 2-3 meter høje. Den har smukke hvide blomster om foråret. Når blomsten er afblomstret, kommer de små sunde bær. Det er en god frugtbusk og samtidig kan det bruges som hæk. Den er nem at dyrke, robust og hårdfør. Den kan vokse i al slags jord og tåler vind, skygge, frost og tørke.
Den tiltrækker mange fugle som meget gerne vil bygge rede og spise af de lækre bær. Elsker man bier, humlebier og svirrefluer kan det være en god ide at anskaffe sig en plante, da blomsterne er rig på pollen og nektar.
Planten har et kæmpe farvespil. Om foråret har den duftende hvide blomster, som senere bliver til bær. Bær som er så røde, at de er sorte. Om efteråret får bladene rødgule høstfarve, hvor de om foråret er dybgrønne. Bærrene bliver ca. 7-8 mm og sidder i klaser. Plukkes i september når de er modne.
Anvendelse
De sorte surbær er rene sundhedsbombe. De er rige på vitaminer, mineraler og alle de aktive stoffer der også findes i blå druer, ribs, solbær, blåbær og brombær.
De mørke bær har et højt indhold af polyfenoler og anthocyaniner. Indholdet af polyfenoler og anthocyaniner er 3-4 gange højre end i blåbær og det betydet, at bærrene er en meget koncentreret kilde til antioxidanter.
I øjeblikket er der et forskningsprojekt i gang, hvor det undersøges om bærrene har indvirkning på kolesterol, blodtryk, sædkvalitet og kroppens evne til at bekæmpe frie radikaler.
Projektet er ikke afsluttet og personligt glæder jeg mig til at læse det endelige resultat.
Der er ingen tvivl om at det meget sure bær har en masse gode egenskaber.
Smag
Som skrevet mange gang er det en meget surt bær der indeholder bitterstoffer som er sunde og næringsrige. Bærret smager frisk og samtidig er det bittert. Når man spiser det får man en følelse af at munden bliver tør og snerper sammen.
Jeg har lige prøvet et af mine bær og jeg kan fortælle, at de er meget sure. Håber det bliver bedre når vi kommer frem til september hvor de skal plukkes. Det er vel og mærket, hvis der er flere tilbage til mig. Fuglene elsker bærrene.
Hvordan bruges Aronia bær
De gode nærringstoffer sidder i skallen. For at udnytte næringsstofferne kan du spise bærrene hele eventuelt bruge dem i smoothies eller juice, til saft eller marmelade.
Du kan lave marmelade alene eller sammen med andre bær. De kan vendes i fiskeretter, kager og i salater.
Ikke at glemme, at de også kan bruges i snaps. Tilsæt 2 dl. Bær i en liter Brøndumsnaps. For at den ikke skal blive for bitter, kan du tilsætte om til 200 g. dansk honning. Lad snapsen stå i 6 mdr. og så er den klar.
En mulighed er også at lave saft – her skal du bruge et kg bær og 200 g. sukker.
Kog Aronia bær i ca. 20-25 min. (ikke bulderkoge). Hæld indeholder over i en sigte med et rent viskestykke (obs det bliver farvet) og hæld herefter bærrene til afdrypning i ca. en halv time. Hæld den rene saft tilbage i en gryde og tilsæt sukker. Giv det et lille opkog, ikke for meget, kun lige til sukkeret er smeltet. Hæld efter saften på rengjorte flasker.
De tiloversblevne bær kan du lave marmelade af, hvis du har lyst til at smage det.
Hvis du gerne vil beholder alle de gode ting der er i bærrene, kan ud lave saft med en saftpresser eller juicer. Så får du en koldpresset saft uden sukker. Skal du søde den kan, du langsomt varme op til sukkeret smelter.
Husk – saften ikke bulderkoger. Saften kan drikkes ufortyndet eller som saftevand.
Når det bliver tid til at høste bærrene, vil jeg lave koldpresset saft som jeg vil gemme til vinter. Jeg vil bruge saften til en lækker suppe med smørstege brødterninger. Det vil minde mig om min barndom hvor vi fik hyldebærsuppe med brødterninger.
OBS
Når du bruger blomster og planter fra naturen er det vigtigt, at du aldrig bruger en plante du ikke kender.
Som biopat bruger jeg meget urter. Har du brug for mere information om hvad urter, vitaminer og kost kan eller har du brug for en konsultation kan du læse mere om hvad jeg tilbyder ved at følge linket behandlinger.